Før i tiden – altså for 20-30 år siden – var det ganske almindeligt, at man drak øl på arbejdspladsen. Dette for eksempel i forbindelse med frokost eller eftermiddagskaffe, eller bare som en forfriskning på en hård arbejdsdag. I dag er der langt mere fokus på arbejdsmiljø og gode vaner på arbejdspladserne, hvilket mange steder har medført stramme alkoholpolitikker. Over 90 % af de største danske virksomheder har forbud mod at drikke spiritus og øvrig alkohol på arbejdspladsen, men der er stadigvæk nogle få bastioner, hvor de inkarnerede øldrikkere holder til.
Dette gælder blandt andet for den danske ølgigant Carlsberg, hvis medarbejdere for et par måneder siden strejkede i en halv uge, på grund af en ny ølpolitik på arbejdspladsen. Den nye politik beskrev blandt andet, hvordan medarbejdere stadigvæk må tage al den øl, de overhovedet kan drikke, men at de fremover skal holde sig fra de våde varer, når de er på arbejde om dagen. Dette er kommet som noget af et chok for især de ældste medarbejdere på den traditionsrige arbejdsplads, hvor det i mange år har været almindeligt kendt, at der er blevet drukket øl – i stor stil – på fabrikkerne. Mens dele af Sjælland henover weekenden var tæt på at blive tørlagt for frisk øl, fandt partnerne dog en løsning, der faldt ud til Carlsbergs formål. Pr. dags dato er det stadigvæk ikke i orden at drikke en øl, når man er på arbejde hos Carlsberg.
En ny og ærgerlig trend er dog ved at brede sig hos de helt unge fritidsjobbere, der ofte fester løs i weekenderne. Fester, der for det meste involverer en hel del alkohol og spiritus. Den ærgerlige trend går ud på, at de helt unge medarbejdere kommer åbenlyst berusede på arbejde i weekenden, hvilket både påvirker deres tempo og engagement, men også deres forhold til kolleger, chef og vigtigst af alt – kunder. Ifølge en ekspert på området har dette paradigmeskift på arbejdsfronten en hel del at gøre med frigørelse og (mangel på) opdragelse. Mens tidligere generationer gik op i deres job, og ofte arbejdede hårdt for en lav løn, er de danske unge i dag så forkælede, at de ikke engang rigtig gider arbejde. Der slås dog hårdt ned på den ærgerlige trend, som ofte resulterer i en løftet pegefinger af de større, eller i værste fald fyring. Det er dog ikke det store problem for de danske unge, som på trods af finanskrise og recession ikke har synderlig svært ved at finde arbejde, dette skyldes ikke mindst hjælp fra de danske fagforeninger og akasser.
Mens alkohol og spiritus er sluset næsten helt ud af det danske arbejdsmarked, er en række nye alkohol-involverende fænomener begyndt at vise sig på arbejdspladserne. Nu kan man for eksempel sagtens finde på at afholde fredagsbar eller øl-/vinsmagning. Denne type alkoholindtag er dog ikke lige så kritisabel, fordi denne slags aktiviteter typisk er efter fyraften eller i weekenden.